Institutionelle rammers betydning

Socialt arbejde med udsatte børn og unge på trods – om kommunalt baserede institutionelle barrierer og facilitatorer for tillidens udfoldelse

Delprojekt 3 udarbejdes af Ph. d. stipendiat Michael Christensen, og omhandler tillid i socialt arbejde med børn og unge i udsatte positioner.

Mere præcist peger en del nyere forskning på, at børn og unge, der er i kontakt med ’systemrepræsentanter’ ikke føler sig ordentligt hørt, inddraget i egen sag og i det hele taget ikke bliver behandlet med respekt for egne meninger og værdier. Derved stilles der særligt høje krav til de specifikke socialarbejdere, der har med det enkelte barn/unge at gøre. I tillæg hertil arbejder socialarbejderne under krav til hurtig og veldokumenteret sagsbehandling, som kan influere på deres mulighed for at skabe gode tillidsbaserede relationer for herigennem at varetage barnets behov på den bedste måde.

Foruden Børnekonventionens krav herom, har forskning påpeget vigtigheden af at børnene og de unge selv bliver hørt om deres egen sag – og at de rent faktisk også har en oplevelse af, at de er blevet hørt, anerkendt og føler at det foregår i deres tempo. Hvis ikke et sådant gensidigt samarbejde kan etableres er der risiko for at de udsatte børn og unge opfatter socialarbejderne som ’alvidende’ med dårlige sagsforløb som følge, hvor de vender voksenverdenen ryggen. I den forbindelse anskues tillid som fænomen, hvor tillid er nøglen til at få socialt arbejde til at fungere i praksis. Tillidsbegrebet sættes i den forbindelse i relation til ’ethics of care/rights’ diskussioner.

Projektet drejer sig derfor om, hvordan socialarbejderne opfatter de institutionelle rammer som hhv. faciliterende eller forstyrrende i forsøget på at arbejde tillidsbaseret i det sociale arbejde. Samtidigt ses det på, hvordan socialarbejderne opfatter, føler, forstår og bruger tillid i det sociale arbejde med børn og unge.

Teoretisk arbejdes hovedsageligt med Niklas Luhmanns tillidsbegreb, Bourdieus felt, Doxa og Habitus samt Goffmans dramaturgi og face-to-face overvejelser (om end andre begreber naturligvis inddrages).

Metodisk arbejdes særligt med observationsstudier af praksis på udvalgte socialforvaltninger kombineret med interview og fokusgruppeinterview af socialarbejderne.